Tlf.: +45 75 25 00 06  |   Mobil: +45 24 80 35 99

tripadvisor-logo-white-tr  ​  

Restaurant Buk Bord​

HISTORIEN OM RESTAURANT BUK BORD:

Restaurant Buk Bord blev til "ved et tilfælde", da vi før gourmetrestaurantens tid havde et lokale, som vi havde lavet om til ”byens hold”-lokale. I 2010 indrettede vi lokalet til byens fodboldhold, hvor der både var pool, bar, siddeområde og stor fladskærm til store fodboldkampe eller andre events. En dag hvor Ulrik kom lidt sent hjem, efter at havde været ude hos nogle fra byen, gik han lige ned i ”byens hold”-lokale, for at stille noget. Ulrik trykkede på lyskontakten og gik ovenpå for at børste tænder. Da han kommer ind til sin kone Grace og har lagt sig i sengen, syntes han, at han kunne lugte røg. Han spørger Grace, om hun havde tændt nogle røgelsespinde, som hun gjorde hun af og til. Grace svare: ”nej, det har jeg ikke”. Ulrik rejste sig hurtigt op af sengen og løb ned af trappen, for at finde ud af hvad der var i vejen, og hvor røglugten kom fra? Da han åbner døren til ”byens hold”-lokalet, kunne han hurtigt mærke varmen i sit ansigt – der var brand i lokalet!!

Han løb så ind i krostuen for at ringe til alarm 112, hvortil de spørg om cpr nr. osv. Alt i mens han snakker i telefon, løber han ovenpå igen for at vække de 4 boende gæster, ved udråb: DET BRÆNDER, DET BRÆNDER, og hvortil en herre svarere retur: NU???? (Lidt komisk efterfølgende) Ja, I skal ud nu, råber Ulrik.

Brandvæsnet kom hurtigt (ca. 15 min efter opkaldet). Men lokalet var totalt brændt ned. Held i uheld, så havde vi heldigvis lige renoveret lokalet – bl.a. med gipsplader i loftet. Hvis det ikke var for de brandhæmmende gipsplader, havde hverken Grace, Ulrik eller hotellet nok ikke været her den dag i dag. Dengang boede Grace og Ulrik nemlig lige over ”byens hold”-lokalet (på værelse 5). Alle kom heldigvis helskindet ud af det, og vi var kun et lokale fattigere i en kort stund (6 mdr.).

Det viste sig at være elektrikeren, der ugen forinden, havde været forbi for at lave lyset, der var gået i køkkenet. Han var kommet til at slå en sikring til, som ellers var slået fra pga. en overgang i en gammel ventilation.

​Efter vi havde snakket lidt frem og tilbage, kom Ulrik på den idé at lave en gourmetrestaurant. Dengang trak vi egentlig bare omsætningen fra A - B, men ved at lave en gourmetrestaurant, kunne øge omsætningen og samtidig give vores gæster en større oplevelse hos os.

Derfra begyndte lokalet at blive til virkelighed. Vi fandt gulve, maling, tapet, lamper, glas, bestik, stole og fik lavet runde borde. Så i dag har vi en vellykket gourmetrestaurant, der fik navnet ”Restaurant Buk Bord”. Navnet skal henvise til at man skal bestille (booke) bord for at få en plads i gourmetrestauranten. For uden en forudbestilling, kan man ikke få en plads i gourmetrestauranten – og det er jo ærgerligt! På den måde undgår vi også madspild, da vi hver uge ved, hvor mange vi skal bestille friske råvare og forberede mad til. På den måde skåner vi både miljøet ved ikke at få bragt for mange varer – og samtidig skal køkkennet ikke smide råvarer ud efter service.

HVORFOR NAVNET "BUK BORD"?

Navnet er Buk Bord – både fordi vi er i Vestjylland og fordi her siger de nærmere "buk bord" i stedet for book bord (skrevet med i glimt i øjet). Det bygger på det koncept af, at man SKAL booke et bord, for at få plads i vores eksklusive restaurant, hvor der både er god mad og vine samt en romantisk og dejlig atmosfære.

​HVORDAN VI KØRER VORES RESTAURANT

I dag kører ”Restaurant Buk Bord”, som en weekendforestilling, hvor der er åbent hver lørdag. Den dag hvor kalenderen bliver booket godt op, åbner vi selvfølgelig op for en ekstra dag – f.eks. fredag aften. Men indtil videre passer det os fint, med kun at have åbent på lørdage. Hvis et større selskab kontakter os – som vi før har prøvet – åbner vi selvfølgelig gerne dørene for vores gourmetrestaurant på en ganske alm. hverdag eller weekend, kun for dette selskab.

Vi kører fra tre til seks retters menu, og hertil er der altid forberedt en vinmenu, som vi altid anbefaler, da det er med til at give den største oplevelse da mad og vin, der passer sammen, går op i en højere enhed. Det bliver en anden oplevelse, hvis man bare bestiller en flaske vin fra kortet, da den måske kun passer til en eller to af retterne. Det er ikke et salgstrick, men bare den ganske sandhed, og når man har brugt penge på vores gourmet menu, anbefaler vi, at man gennemfører det, til hvad det er – nemlig en gastronomisk oplevelse. Men valget er selvfølgelig helt og holdent jeres eget. Vi sælger vores vinmenuer i hele og halve versioner. Vores gourmet menu er hemmelig, men er man ikke til fisk, kød eller ost, skal der bare gøres opmærksom på dette. Årsagen til at den er hemmelig, er fordi det giver en langt større oplevelse. Desuden husker mange ofte ikke halvdelen af, hvad der står på menu alligevel. Ønsker man derimod menuen på skrift, skal I bare sende os en mail, og vi sender den efter jeres visit hos os.

Priser gourmetmenu pr. pers.:

4 retter: 595,00 kr.

5 retter: 645,00 kr.

6 retter: 695,00 kr. (som 98% vælger)

Vinmenu pr. pers.:

(Tilbydes også i halve versioner, til de som evt. skal køre hjem).​​

4 glas: 395,00 kr.​-​Halvt fyldt glas 200,-

5 glas: 445,00 kr.​-​Halvt fyldt glas 235,-

6 glas: 495,00 kr.​-​Halvt fyldt glas 300,-

Overnatning (2 personer) fra:

500,00 kr. - 750,00 kr. m/morgenmad (alt efter værelse). Spørg evt. efter specielle tilbud, der gives ved flere personer, f. eks. i forbindelse med bryllup eller andre events.

"Det skal siges, at vi er blevet anbefalet af en Michelin kok i nærområdet (da de havde lukket), hvilket er meget stort for os, idet vi kun har været her i lidt over 5 år (gourmetrestauranten) & vores kro-afdeling har fået 5 stjerner ud af 5 i en madanmeldelse i Ringkøbing Skjern Dagblad".

​Restauranten åbner dørene kl. 19, hvor alle ankommer på samme tid. Selve aftenen varer ca. 4-5 timer, alt efter hvor mange, der gæster os. Dette er hvad man kalder ”slow food” og gæsterne har det med at komme i snak med hinanden under middagen, og her skaber de faktisk selv deres aften. Når aftenen er omme, har krostuen åben for evt. drinks efterfølgende, hvis dette er noget man skulle have lyst til.

Vi ser frem til at servicere jer, hvis I skulle vælge at komme forbi vores gourmetrestaurant. Skulle I have nogle spørgsmål, er I mere end velkommen til at ringe eller skrive til os.

Med Venlig Hilsen

Team Restaurant Buk Bord & Lyne Kro

​​

LUKKET LØRDAG AFTEN FRA Kl 16!
LUKKET
Læs hele nyheden
NYHED - SMØRREBRØDS RESTAURANT FRA 11.30 - 15.00
Vi har fra den 1 feb. åbnet op for god dansk smørrebrød af højbelagt pålæg og hjemmelavet rugbrød samt dressinger. TRYK PÅ "LÆS HELE NYHEDEN, for at komme til vores menukort.
Læs hele nyheden
Ny hjemmeside - velkommen indenfor
Vi har fået lavet ny hjemmeside i samarbejde med DanaWeb A/S. Klik dig rundt på siden og læs mere om Lyne Kro & Hotel.
Læs hele nyheden

lyne kro

Vardevej 93, Lyne

6880 Tarm​

CVR: 33223889

kontakt

smiley